Jazzaften på Lodsoldermandsgården i Rørvig
Fredag 20. juli 2007

Der var mange af stamgæsterne fra "Den Runde" ved Rørvig Kro fra 1960'er perioden i Rørvig fredag aften, hvor Lodsoldermandsgården i Rørvig havde arrangeret en spændende jazzaften med mange danske kunstnere ved bordene i den hyggelige have, som var spækket med mennesker både inden for og uden for. De havde først spist en lækker sommermiddag og efterfølgende oplevede en spændende jazzaften med tidligere ambassadør Christoffer Bo Bramsen i spidsen for et velspillende jazzband på 7 veloplagte medlemmer.

Flere af gæsterne var på scenen og tog mikrofonen. Michael Carøe lagde ud og Anne Dorte Michelsen gav også et par numre i en af pauserne og Jørgen Olsen, den ene halvdel af Brødrene Olsen, gav også et par numre under taktfast piften og klapsalver fra publikum.

Blandt gæsterne sås den populære TV vært og nu dagbladsjournalist og forfatter Gregers Dirckinck-Holmfeldt, den verdenskendte arkitekt m.a.a Henning Larsen, entertaineren Michael Carøe og sangerinden Anne Dorte Michelsen, som svingede sin lille søn i takt foran orkesteret.

Der var nostalgi og stemning på højeste niveau i Rørvig.fredag aften.

Michael Carøe på scenen med Jørgen Olsen fra Brødnene Olsen med ryggen til

Sangeren Jørgen Olsen fra Brødrene Olsen i fin form på scenen foran et begejstret publikum

Sangerinden Anne Dorte Michelsen underholdte med et par numre i en af pauserne

Fotos: John Olsen • photodan.dk

Der var stor trængsel i gårdhaven på Lodsoldermandsgården