2 x grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Sj.
Lørdag 20.11.2004

Dobeltlukkede døre
Lørdag formiddag blev en mand fremstillet i grundlovsforhør bag dobbelt lukkede døre ved retten i Nykøbing Sj.

Det betyder, at der hverken kan oplyses om sigtelsen eller fængslingsperioden.

Denne fremgangsmåde og procedure er oftest et signal om en alvorlig forbrydelse.


36 årig tilstået flere indbrud
En 36 årig mand fra Sjællands Odde blev fredag kl. 11,40 sigtet og fængslet for en række indbrud på bl.a. Plantagevej og Grøftekanten på Sjællands Odde af TV, video, radio, spiritus m.m. I grundlovsforhøret lørdag kl. 11,20 tilstod han stort set alle de tyverierne han var sigtet for - på nær tyveriet af to clarinetter til en værdi af ca. 30.000 kr. Det kendte han ikke noget til - forsikrede han overfor dommeren.

Anklageren begærede fængsling til den 7. december jfr. § 762.1 nr. 2 og 3 med begrundelse i, at der var en medgerningsmand på fri fod, og der mangler fortsat klarhed over tyveriet af de to kostbare clarinetter. Han kunne påvirke politiets fortsatte efterforkning. Anklageren påpegede også den sigtedes fortid med forskellige domme og sit misbrug af spiritus og hash. Hans misbrug af hårdere stoffer stoppede i 1997, da han mødte sin kæreste fortalte han i retten.

Forsvareren H.G. Hjørland, Nykøbing Sj. procederede for en løsladelse og en subsidiær påstand om en fængsling på maksimal 3 x 24 timer eller en mindre periode end forlangt af anklageren. Forsvareren påpegede, at hans klient havde aflagt fuld tilståelse og iøvrigt havde udstået sin straf for tidligere forhold.

Kl. 11,47 afsagde dommer Henrik Hallenberg sin kendelse om varetægtsfængsling til tirsdag den 30.11.2004 hvilket blev accepteret af den sigtede og hans forsvarer.

Fotos: John Olsen / photodan